Revideret november 2007

 

Forretningsorden for

Det Landsdækkende Synsråd

 

1.


Det Landsdækkende Synsråd er oprettet i 2002 af Amtsrådsforeningen i Danmark.

 

 

2.

Formålet med Det Landsdækkende Synsråd er;

·            at være et landsdækkende forum, hvor den faglige udvikling på synsområdet kan diskuteres under ét,

·            at være et landsdækkende forum, hvor finansieringen af landsdækkende tilbud kan drøftes,

·            at identificere problemstillinger på synsområdet samt drøfte og medvirke til at initiere mulige løsningsforslag,

·            at fungere som et rådgivende organ i forbindelse med den samlede opgavevaretagelse på synsområdet. 

 

3.

Det Landsdækkende Synsråd har følgende sammensætning:

·            Forstander for Synscenter Refsnæs.

·            Forstander for Instituttet for Blinde og Svagsynede.

·            Centerleder for Videncenter for Synshandicap.

·            3 repræsentanter fra det decentrale ledelsesforum i DTHS.

                2 repræsentanter fra Dansk Blindesamfund.

·            1 repræsentant fra Landsforeningen af forældre til Blinde og Svagsynede.

·            1 repræsentant fra Statens Øjenklinik

 

Rådets medlemmer kan sende en stedfortræder til Rådets møder, hvis de ikke selv kan deltage.  Stedfortræderen skal ikke være registreret på forhånd.

 

 

4.

Det Landsdækkende Synsråd konstitueres i forbindelse med den kommunale valgperiode.

 

Rådet opretter et forretningsudvalg, som kan drøfte emner til dagsorden, hjælpe ved forberedelse af møder og andre arrangementer for Rådet samt repræsentere Det Landsdækkende Synsråd ved eventuelle møder i diverse offentlige instanser.

Forretningsudvalget sammensætning:

·            Formand for Dansk Blindesamfund

·            Forstander for Instituttet for blinde og svagsynede

·            Forstander for Synscenter Refsnæs

·            1 repræsentant for det decentrale ledelsesforum i DTHS.

 

 

5.

Sekretariatsfunktionen varetages af de landsdækkende institutioner. 

Institutionerne afholder udgifterne til sekretariatsfunktionen.

 

 

6.

Det Landsdækkende Synsråd mødes efter behov, dog minimum tre gange om året.  Forretningsudvalget udarbejder dagsorden og sekretariatet indkalder til møderne.  Dagsorden udsendes senest 7 dage før mødet.  Endelig dagsorden fastsættes ved mødets begyndelse.  Formanden leder møderne.  Ved formandens fravær vælges en mødeleder.

Sekretariatet udarbejder og udsender referat efter møderne.

 

 

7.

Det Landsdækkende Synsråd kan nedsætte ad hoc arbejdsgrupper på afgrænsede områder.

 

 

8.

Det Landsdækkende Synsråd udarbejder hvert år en årsrapport, der beskriver aktiviteterne i Det Landsdækkende Synsråd

 

Udover en beskrivelse af aktiviteterne i Det Landsdækkende Synsråd, skal årsrapporten give en årlig status over synsområdet i Danmark samt indeholde en beskrivelse af de problemstillinger, udviklingsmuligheder samt evt. løsningsforslag, der tegner sig.